At undervise i Alexanderteknik
er en kilde til stadig
forundring...
Hvert eneste menneskemøde
er unikt.
Hvad der virker den ene gang, -
virker ikke automatisk næste
gang.
Hvad der virker med en elev, -
kan oftest ikke bruges med
næste elev.
Det er mødet, rummet, nu’et, -
der på mange måder
bestemmer undervisningens
form og indhold.
Lidt som at spille musik...
Jeg har i flere år døjet med jævnlige migræneanfald, som gjorde at jeg måtte aflyse alt
når jeg fik dem.
Efter at jeg er startet til Alexanderteknik hos Jannik, er migræneanfaldene stort set forsvundet.
Hans store indfølingsevne og blide tilgang har støttet mig på en meget fin måde, -
så jeg i dag har en langt bedre kontakt og tillid til min krop, og jeg er i mange
situationer blevet mere nærværende og rolig.
En alexandertekniktime hos Jannik, - er for mig som at komme i himlen.
Thea Larsen
Afspændingspædagog/Psykomotorisk terapeut
Mit liv var ved at være et helvede pga. smerter fra 2 discus prolabs og slidgigt i ryg og nakke.
Jeg havde igennem tre år prøvet forskelligt, - fysioterapi, rygtræningskilink, motionscenter
og smertestillende medicin. De mange forfejlede forsøg på at få hjælp, gjorde at sindet
ligeledes begyndte at smerte, og det førte til en depression der var svær at komme igennem.
En ven fortalte mig om Alexanderteknik. Jeg var en del skeptisk til trods for hendes
anbefalinger, men jeg ville alligevel prøve.
Mit møde med alexanderteknik kom til at overraske mig meget.
Undervisningen begyndte med at vi arbejdede med min kropsholdning mens jeg sad på
en taburet. Efter ca. 10 min. stod jeg op og så ind i spejlet, og mødte der et syn af mig
selv med en flot oprejst holdning, som jeg ikke har set mig selv med i en del år.
Undervisningen fortsatte på en briks, hvor det føltes som om at jeg blev strukket ud,
og da jeg rejste mig, mærkede jeg en enorm lettelse i min lænderegion. Det var en
følelse jeg normalt kun havde en gang i mellem når jeg lå ned.
Oplevelsen gjorde at valget var nemt: jeg skulle fortsætte med med alexanderteknik!
Efter få gange hos Jannik begyndte jeg at mærke betydelige forskelle i min hverdag.
Først og fremmest kunne jeg mærke den akutte forskel efter hver undervisning, -
og dernæst lærte jeg mig selv at kende på måder, der gjorde det muligt for mig at
løsne op for nogen af de mange spændinger jeg gik med til dagligt.
Desværre anerkendes behandlingsformen ikke af den offentlige sygesikring...
Jeg kan komme med de varmeste anbefalinger af alexanderteknikken...
Mickey Ian Way